E-vitamin øger blodcirkulationen i kroppen samtidig med at det har en antioxiderende effekt og anvendes derfor i mange fugtighedscremer.
Forfatterarkiv: Sara
Til trænende
Hvis man træner meget er det vigtigt at man også har en kost som er tilpasset til den intensive træning. Dette er for at du skal have det godt samtidig med at du får mere ud af din træning.
Vitaminer til ældre
Når man bliver ældre mindskes kroppens evne til at optage D-vitamin via huden. Det mindskede indtag af D-vitamin i kombination med nedsat fysisk aktivitet og hos kvinder nedsat mængde østrogen øger risikoen for knogleskørhed. For at forebygge at skelettet bliver svagere kan man spise D-vitamin i kombination med kalcium.
Kvinders vitaminbehov
Jernmangel er normalt forekommende hos gravide og fertile kvinder. Jern er en vigtig bestanddel i hæmoglobin som findes i vores røde blodlegemer. Ved graviditet øges mængden af blod i kroppen og dermed også mængden af hæmoglobin. Dette gør at en gravid kvinde har større behov for jern. Menstruerende kvinder har også behov for et større indtag af jern på grund af blødninger. Sundhedsstyrelsen anbefaler alle gravide kvinder at indtage 40-50 mg ferrojern fra og med den 10. graviditetsuge frem til graviditeten er afsluttet. En del oplever dog at de får bivirkninger i form af hård mave ved indtag af jerntabletter. Et tip er da at prøve Kräuterblut eller hemojern som efter sigende er mere skånsom for maven.
Vitaminer til børn
Mange børn er kræsne og som forældre er det let at blive urolig over at barnet ikke får de vitaminer og mineraler det behøver for at kunne vokse. Der findes mange sjove kosttilskud for børn som kan være værd at prøve mens barnet langsomt lærer at spise flere forskellige fødevarer. Man skal tænke på at ADI for børn ikke er det samme som hos voksne for de forskellige vitaminer og mineraler. Det er derfor vigtigt at købe tabletter tilpasset til børn og ikke give dem kosttilskud til voksne.