D-vitamin

D-vitamin tilvirkes i kroppen fra kolesterol når man opholder sig i sollyset. D-vitamin mangel er almindeligt i de nordiske lande og børn gives D-vitamin dråber for at forebygge mangel på dette. Vitaminet kan også fås gennem kosten bl.a. ved at spise fed fisk. Dette er en vigtig kilde til D-vitamin i vinterhalvåret.

D-vitaminets vigtigste funktion er at opretholde balancen mellem kalcium og fosfor, hvilket er to vigtige stoffer i opbygningen og nedbrydningen af vores skelet. Ved mangel på D-vitamin ses skeletdefekter som knogleskørhed og rakitis hvor skelettet bliver blødt og bøjeligt. Ældre personer samt mørkhudede har en mindsket evne til at optage vitaminet via huden.

Ved for stort indtag af D-vitamin ses i stedet en indlagring af kalk i kroppens væv såsom nyrer og lunger.

En tanke om "D-vitamin"

  1. Pingback: Vitaminer til ældre | Vitaminpille.dk

Der er lukket for kommentarer.